Byvandring: Pest, papegøjer & lopper i Istedgade

  • København
  • 1:30 timer

Tag med på en spændende byvandring i og omkring Istedgade.

Vi mødes på hjørnet af Istedgade og Skydebanegade. Herfra går vi over i Skydebanehaven, hvor de kongelige skydebrødre skød efter papegøjen og allerede i middelalderen blev ophavsmænd til udtrykket: At have skudt papegøjen.

Vi fortsætter ud på Otto Krabbes Plads. Her skal I høre historier om Vesterbroforbryderne Røde Kai og Harry Guldarm og de barske panserbasser, som helt alene sagtens kunne styre et helt værtshusslagsmål men ikke stave til Oehlenschlægersgade.

Vi springer hen i Dannebrogsgade, hvor Istedgades gamle biograf "Loppen" lå indtil omkring 1940. Herfra kan vi se Istedgade 61, hvor det legendariske værtshus Café Jernstangen lå, indtil det blev omdannet til en fin, røgfri café for de nye Vesterbrobeboere. På husets anden sal voksede  revyskuespillerinden Liva Weel op fra ca. år 1900.Livas far var gadebetjent Olsen.

Langs med Istedgade når vi til Saxogade, hvor Saxogadebanditterne huserede frem til 1970´erne. Og hvor nytårsløjerne år 1900 betød, at hele Vesterbro stank i en hel uge af noget unævneligt sort, klistret og meget ulækkert.

Turen slutter på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade, hvor I skal høre om pesthuset, der endte som en munter dansesalon med cirkus i haven.

I kan læse mere om Istedgades historie i Hanne Fabricius bog om Istedgade: ”Istedgade. Porten til Vesterbro”.

Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr.

Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/istedgade.-porten-til-vesterbro.html

Og send en mail til Hanne.

Dette er inkluderet

·En byvandring på 5-6 kvarter

·Med arkæolog & forfatter Hanne Fabricius. Tyra Byvandringer / https://tyra.dk/

·Mødetid: Senest 10 minutter bør turen begynder.

·Husk regntøj, hvis det regner.

Praktisk information

Mødested: Hjørnet af Istedgade og Skydebanegade

Mødetid: kl. 15:50

Placering

Istedgade 57: hjørnet af Skydebanegade, 1650 København

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    tors. den 17. september 2026

    16.00 – 17.30

    Istedgade 57: hjørnet af Skydebanegade, 1650 København

Se alle datoer

Tyra Foredrag & Byvandringer

Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie. Byvandringer med bid, slag og humor.

Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg er fortæller, forfatter, foredragsholder, byvandrer og arkæolog. Og så har jeg deltaget som ekspert i DRs program…

Fra 189 kr.Book nu