tirs. den 20. oktober 2026
16.00 – 17.30
Nørregade 8, 1165 København
Vi mødes på Frue Plads i Nørregade og hører lidt om de tidlige Vor Frue Kirker. Den ældste blev indviet af Roskildebispen Peder Sunesen i 1208.
Herfra går vi ind i Universitetsgården, der oprindelig var en del af Roskildebispens besiddelser, og hvor de magtfulde katolske Roskildebiskopper boede fra 1416 til 1536. I 1416 døde Roskildebispen Peder Jensen Lodehat, hvorefter kong Erik af Pommern smed Roskildebispen ud af bispeborgen på Slotsholmen og ned i nogle bygninger, hvor Universitetet ligger i dag.
Inde i gården skal I bl.a. se konsistoriehuset fra begyndelsen af 1400-tallet. Bygningen er en af Københavns få middelalderbygninger, og måske er vi så heldige, at vi møder biskop Joachim Rønnow, der stadig er sur, fordi han blev fængslet i 1536.
Efter Reformationen i 1536 flyttede biskoppen over i den nuværende bispegård i Nørregade 11, og vi skal en tur ind i Bispegårdens baggård og se en fin overdækket svalegang.
Den oprindelige bygning blev i 1300-årene opført som Københavns andet rådhus, men i 1479 blev Københavns Universitet grundlagt i rådhusets bygninger, da rådhuset var flyttet ned i en nyopført bygning på Gammeltorv. Herefter rykkede Universitetet over på den nuværende universitetsmatrikel og blev der.
Vi fortsætter ned på Gammeltorv, hvor Caritas renæssancespringvandet fra 1609 stadig sender sine vandstråler yndefuldt igennem Caritas bryster. Her skal I også høre om de seneste arkæologiske udgravninger, hvor arkæologerne endnu engang stødte på den spændende hesteskoformede befæstning fra omkring 1100.
På Nytorv skal I høre om byens 3., 4. og 5. rådhus og om skafottet og kagen. Inden TV og computeren blev opfundet, var straf nemlig en offentlig forlystelse, som alle nysgerrigt deltog i.
Vi slutter på Vandkunsten, hvor Rådhusstræde ved siden af indtil 1858 hed Vandmøllestræde. Frem til 1668 lå her en mølledam med vandmøller, en vandkunst, farverier og et gåsebryggeri. Først i 1673 blev området fyldt op og forvandlet til torvet Vandkunsten.
I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”.
· En byvandring på 5-6 kvarter
· Med arkæolog & forfatter Hanne Fabricius. Tyra Byvandringer / https://tyra.dk/
· Mødetid kl. 15:50.
· Husk regntøj, hvis det regner.
tirs. den 20. oktober 2026
16.00 – 17.30
Nørregade 8, 1165 København
Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie. Byvandringer med bid, slag og humor.
Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg er fortæller, forfatter, foredragsholder, byvandrer og arkæolog. Og så har jeg deltaget som ekspert i DRs program…