Frederiksberg: Forlystelser & en ulykkelig kærlighedshistorie

    Det var på Frederiksberg: Forlystelser, en ulykkelig kærlighedshistorie - Og en enkelt løgnehistorie.

    Frederiksberg Have blev åbnet for offentligheden i 1749. Og de forlystelsessyge og glade københavnere var desperate efter at komme udenfor voldene og få noget luft. Det betød, at der hele vejen inde fra Vesterport og ud til Frederiksberg Have lå massevis af forlystelseshaver. Det var simpelthen en lang pub crawling fra nuværende Rådhuspladsen og til Allégade.

    Vi går ned ad Madvigs Allé til et grønt anlæg, som ligger, hvor landstedet Sans Soucis have tidligere lå. I 1800-tallet skete her en sørgelig kærlighedshistorie, som selv Elvira Madigan og Sixten Sparre ikke kunne have udført bedre.

    Turen fortsætter tilbage mod Frederiksberg Allé, hvor vi kikker på de flotte jugendhuse, mens I hører om forlystelserne.

    I 1843 stiftede Georg Carstensen Tivoli, og i 1856 fik han bevilling til at anlægge forlystelsesparken Alhambra i maurisk stil. Desværre døde han, inden haven åbnede i 1857. Alhambra overlevede i 12 år, hvorefter den måtte lukke og blev revet ned og forsvandt helt.

    Vi slutter på Sankt Thomas Plads, som er opkaldt efter landstedet af samme navn, der var ejet af apotekeren fra den dansk-vestindiske ø Sankt Thomas.

    Her får I en munter historie om Holger Drachmann og hans Edith, som var sangerinde på em sangerindepavillon i Allégade. Det var Drachmanns Ediths-dyrkelse fra 1887, der skabte en lille renæssance for sangerindevæsenet.

    Dette er inkluderet

    ·En byvandring på 5-6 kvarter

    ·Med arkæolog & forfatter Hanne Fabricius. Tyra Byvandringer / https://tyra.dk/

    ·Mødetid kl. 16:50.

    ·Husk regntøj, hvis det regner.

    Tyra Foredrag & Byvandringer

    Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie. Byvandringer med bid, slag og humor.

    Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg er fortæller, forfatter, foredragsholder, byvandrer og arkæolog. Og så har jeg deltaget som ekspert i DRs program…